Bid og slid - et kursus for tandplejere og nyuddannede tandlæger

Som befolkningen bliver ældre, ændres behandlingsbehovet og kompleksiteten øges. Samspillet mellem parafunktion, flere behandlede tænder, øget stress, medicin og et langt liv - giver os flere patienter med nedsat tyggefunktion, slid og frakturer.

Kursets indhold

Som en del af den rutinemæssige undersøgelse og almene forebyggende indsats, skal vi have indbygget endnu et sikkerhedsnet, hvor vi enkelt og nemt identificerer de patienter, som på sigt vil få udfordringer med deres bid.

Vi skal derfor have en overordnet forståelse af sygdomme i kæbeleddet, så vi opdager selv de mindste tegn på patologisk slid. Vi ved alle hvordan ”normal” ser ud – men hvad gør vi, når det ikke er normalt? Venter, behandler eller forebygger?

 

På kurset vil vi fokusere på:

  • ætiologi, diagnose og prognose
  • tidlige tegn på malokklusion
  • forebyggelse og patientkooperation
  • behandlingsmuligheder når først skaden er sket



Efter kurset vil du kunne:

  • identificere risikopatienter
  • skelne mellem naturligt slid, erosion og patologisk abrassion
  • diagnosticere
  • vejlede patienterne
  • kende konkrete metoder til at vurdere kæbeleddet

Vi ser frem til en spændende aften med fokus på et af fagets mest komplekse, men også fascinerende emner. Her har vi muligheden for at hjælpe nogle af de patienter, som med tiden vil få mange udfordringer, ikke kun med tænder, men også hovedpine, nakkesmerter og generelt nedsat livskvalitet.

Praktisk information

 

Målgruppe

Tandplejere og nyuddannede tandlæger

Sted

Plandent
Jydekrogen 16
2665 Vallensbæk

Tidspunkt

Onsdag 18. november 2020.
Fra kl. 17.00 til kl. 21.00

Sandwich fra kl. 18.00 - 18.30
Kaffepause undervejs.

UNDERVISER

Tandlæge Morten Worsøe.

Morten har siden 2008 arbejdet intensivt med at forbedre sine egne kompetencer, for at kunne behandle komplekse bidfunktions patienter. Han har derfor taget flere kurser i udlandet bl.a. hos Franck Spear og Ian Buckle, Dawson Academy, hvor han nu er tilknyttet som ambassadør og hjælper ved hands-on kurser.

Morten har stor fokus på, at du som deltager får noget brugbart og klinisk relevant med fra kurset.

Kursusudbyder

dinTANDLÆGE

Pris

Pris pr. kursusdeltager: kr. 2.495,00.
Faktura fremsendes efter undervisningsdagen.

TIlmelding

Tilmelding til jan@dintandlaege.dk senest tirsdag 1. september 2020.

Oplys venligst både kliniknavn samt deltagernavn (til kursusbeviser). 

Tilmelding er bindende. Der er et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes. Kurset gennemføres kun ved min. 15 deltagere.

FInd din klinik

dinTANDLÆGE har medlemsklinikker over hele landet. Find nærmeste dinTANDLÆGE her.

Læs mere

Behandlinger

Vi tilbyder alle former for tandbehandlinger hos dinTANDLÆGE.

Læs mere

Spørg os

dinTANDLÆGE kan svare på næsten alle spørgsmål om dine tænder. Send os gerne et spørgsmål.

Læs mere