Hvor ofte bør du gå til tandlægen?

Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra d. 1. april 2015 siger, at alle patienter skal inddeles i risikogrupper. Din aktuelle placering i risikogruppen afgør, hvor ofte du bør gå til tandlæge.

Er du grøn, gul eller rød?

Det er individuelt hvilken risikogruppe - grøn, gul eller rød - du hører til og afhænger af, hvilken risiko du har for at udvikle tand- og mundsygdomme. Og om du allerede har sygdomme i mundhulen.

Du og din tandlæge eller tandplejer skal ved undersøgelserne aftale, hvor lang tid der skal gå mellem dine tandlægebesøg. Overordnet skal I tage hensyn til tre faktorer:

  • Din nuværende sygdomsaktivitet
  • Din risikoprofil 
  • Din sygdomserfaring

Har du aktiv sygdom, høj risiko for ny sygdom eller forværring af eksisterende sygdom, bør du gå hyppigere til tandlæge eller tandplejer, end hvis du aldrig har haft tandsygdomme, ikke har nogen sygdoms­aktivitet og har en lav risiko.

Tiden mellem dine tandlægebesøg behøver ikke at være den samme hele livet. Din livssituation kan ændre sig, ligesom forhold i mundhulen kan ændre sig. For eksempel hvis du får sygdom i tænder og mund efter mange år uden problemer.

Hvis du ønsker at gå til tandlæge eller tandplejer oftere, end din tandlæge eller tandplejer anbefaler, kan du fortsat vælge dette. Du skal dog være opmærksom på, at du i givet fald ikke nødvendigvis kan få tilskud fra det offentlige hver gang.

Hvis du er i tvivl – så tal med din tandlæge eller tandplejer.

Andre behandlinger

FInd nærmeste klinik

Har du bruge for en tandbehandling kan vi hjælpe dig. Find nærmeste dinTANDLÆGE her.

Læs mere

Priser

Hvad koster en behandlinger hos tandlægen?
Se priserne på de faste ydelser. 

Læs mere

Spørg os

dinTANDLÆGE kan svare på næsten alle spørgsmål om dine tænder. Send os gerne et spørgsmål.

Læs mere