Samfundsansvar og bæredygtighed

dinTANDLÆGE er en forening af selvstændige, ejerledede private tandklinikker. Selvstændigheden giver mulighed for at prioritere særlige problemstillinger højt.

Samfundsansvar

I vores fællesskab ønsker vi at stå for høj faglig kvalitet på vores klinikker og medmenneskelighed overfor vores patienter og ansatte. Det har vi arbejdet med i mange år, og det vil fortsat være vores fokus. Vi kalder det samfundsansvar.

Men vi ønsker at række længere ud. Vi vil have en ambition om ansvar overfor vores medmennesker og vores miljø lokalt samt globalt.

Vi støtter Tandsundhed uden grænser

 

Bæredygtighed på tandklinikkerne i dinTANDLÆGE

Tandklinikker er ikke virksomheder med et stort forbrug af ressourcer. Der bruges dog en del energi på bl.a. rengøring og sterilisation af instrumenterne. Det gør der af hensyn til patienternes og de ansattes sikkerhed. Af samme årsag produceres der dagligt større mængder affald fra behandlingerne. Noget skal af hygiejnemæssige grunde bortskaffes på en speciel måde, men der er stadig en hel del, som kan genbruges eller komposteres.

Vi ønsker, at vores medlemsklinikker arbejder så bæredygtigt som muligt i dagligdagen:

  • Klinikkerne arbejder med minimering af eget energi- og materialeforbrug. Dette uden at påvirke patientsikkerheden.
  • Vi har fokus på minimering af affald og håndtering af dette.
  • Transport af varer til klinikkerne skal ske med mindst mulig miljøbelastning.
  • Indkøbte varer bør om muligt fremskaffes gennem leverandører, som arbejder med minimering af miljøbelastningen fra disse varer.
  • Der samles viden og reageres på handel med eksterne leverandører uden samfundssind og moral i medmenneskelig forstand.

Samlet set er det vores ambition, at ovenstående bidrager til at påvirke vores miljø og vores medmennesker i positiv retning.

Vores værdier

Foreningen dinTANDLÆGE har et stærkt værdisæt, der respekterer patienter, medarbejdere og miljøet.

LÆS MERE

Kvalitetssikring

Kvalitet er et af nøgleord for dinTANDLÆGE. Vi har et højt kvalitetsniveau og ønsker at være på forkant med udviklingen.

LÆS MERE